Kan designes til personer med nedsunken forfod, platfod, overpronation og andet.
Hvem får nedsunken forfod og hvad er årsagen?
Nedsunken forfod (Metatarsalgia) rammer en stor del af den danske befolkning. Hver eneste uge møder vores forhandlere og fysioterapeuter mange mennesker, som har nedsunken forfod.
Det kan ramme alle men kommer som oftest med alderen (40+ år). Vi oplever dog en stor tendens hos de sportsfolk, som kommer ind til os, hvor de får nedsunken forfod i en tidligere alder.
De er aktive mennesker, som spiller fodbold, håndbold, badminton eller vandre og har dermed en øget belastning på deres fødder.
Såler til nedsunken forfod
Har du nedsunken forfod, får du indsat en pelotte i dine såler. En pelotte er en bule, der løfter din forfod lige før trædepuden. Dette giver dig et forfodsløft og vil lindre dine gener næsten med det samme.
Hvad er nedsunken forfod?
Fra naturens side er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue falder sammen, bliver afsættet mere hårdt (trædepudens fedtvæv forsvinder) og vil gå direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne.
Der kan være flere årsager til nedsunken forfod:
- Disponipel arveligt
- Øget belastning ved meget træning
- Graviditet
- Brug af forkert fodtøj (høje hæle eller fladt fodtøj)
- Forkert fodstilling
- Overvægt
- Øget belastning ved gående/stående arbejde
Er du platfod?
Platfod (pes planus)
Nogle af os er født med platfod. Man skelner mellem en såkaldt bevægelig platfod (mobil) og en stiv platfod (rigid). Langt de fleste med platfod har en bevægelig fodstilling.
Ved den mobile platfod kan foden godt komme i en normal fodstilling, hvor man kan se en svangbue, hvis man stiller sig på tæer. Ved den rigide platfod kan man ikke se svangbuen, selv når man står på tæer.
Såler til platfod
Platfodethed kan afhjælpes med en støtte under svangen. Svangstøtten dimensioneres, så den kan genskabe den naturlige svang. Det er meget vigtigt for din ydeevne og komfort, at svangstøtten har den rigtige længde kurve og højde og at den placeres rigtig i forhold til hælbenet, naviculare knoglen og den 5. metatarsal (det led hvor storetåen starter).
Sålen er lavet i et fleksibelt dynamisk materiale, som støtter op under svangbuen uden at forhindre foden i at afvikle sin rullebevægelse ved gang og løb.
Hvad platfod?
Typiske symptomer:
- Falder indad på foden (overpronation)
- Spændinger i muskler og bindevæv, som stråler op i bækken og lænd
- Gener i knæ
- Skinnebensbetændelse
- Gener i lænd og ryg
- Ømhed eller smerter i midtfoden og svangen
Hælspore
Har du smerter under svangen eller nede omkring hælen, som vist på billedet, så kan det meget vel skyldes svangsenebetændelse, også kendt som plantar fasciitis eller hælspore. Det er tit værst om morgenen ved første skridt, men kan også mærkes i løbet af dagen.
Sådan kan ZOLES såler hjælpe
Korrigering af fodstilling
Du kan korrigere din fodstilling med ZOLES såler. Sålerne bliver lavet med en svangstøtte baseret på en 3D-scanning af dine fødder, der hjælper med at støtte fodens position og reducere overpronation, som er en hyppig årsag til svangsenebetændelse.
Komfort og stødabsorbering
ZOLES såler er fremstillet af TPU, et materiale kendt for sin fleksibilitet og stødabsorberende egenskaber. Det vil reducere belastningen på hæl og svang. Kombineret med støtten under svangen skulle det gerne afhjælpe problemet.
Årsager til svangsenebetændelse:
Svangsenen er en tyk sene, der løber langs fodbunden og forbinder hælbenet med tæerne. Den overbelastes ved:
- Forkert fodstilling, hvor foden falder for meget indad (overpronation)
- Mange timer stående og gående på hårdt underlag
- Dårligt fodtøj, der ikke støtter foden ordentligt
Foden falder indad (overpronation)
Hvad er overpronation
Pronation er fodens naturlige stødabsorbering, men hvis din fod falder for meget indad, når du går eller løber, ændrer det på kroppens naturlige måde at fordele vægten og absorbere stød på. Fodens svangbue flader ud og foden falder indad. Hvilket betyder, at man ikke kun støtter på hælen og forfoden men også på mellemfodens inderside. Overpronation kan føre til smerter og inflammation i fodens svang og hæl, akillessenen, skinneben og knæ.
Såler til overpronation
Du kan korrigere din fodstilling med ZOLES såler. Sålerne bliver lavet med en svangstøtte baseret på en 3D-scanning af dine fødder. Svangstøtten sikrer en korrekt dynamisk korrigering af overpronationen både under gang og løb. Svangstøttens formål er at rette op på overpronationen og sikre dig en bedst mulig biomekanik.
Symptomer på Overpronation
- Falder indad på foden (overpronation)
- Spændinger i muskler og bindevæv, som stråler op i bækken og lænd
- Gener i knæ
- Skinnebensbetændelse
- Gener i lænd og ryg
- Ømhed eller smerter i midtfoden og svangen
Foden falder udad (supination)
Hvad er supination
Supination af foden, også kaldet underpronation, opstår, når foden ruller overdrevent udad under gang eller løb. Mennesker med supination har ofte en høj vrist og lægger primært trykket på hælen og forfoden, hvilket fører til en ujævn vægtdistribution, som stresser foden.
I den naturlige gangcyklus spiller pronation en vigtig rolle i at absorbere stød effektivt. Hos personer med supination er denne mekanisme delvist sat ud af funktion, hvilket fører til reduceret stødabsorbering. Den manglende stødabsorbering kan føre til belastningsproblemer i knæ, hofte og lænd, især under sportsgrene såsom løb og hop.
Såler, der korrigerer supination
Korrigering af fodstilling
ZOLES sålerne korrigerer og afstresser foden med en støtte under midtfoden. Den indbyggede støddæmpning i sålerne tilføjer desuden en ekstra støtte, der mindsker belastningen på forfoden og hælen.
Symptomer på supination
- Smerter i ydersiden af foden og anklen
- Hyppige ankelskader
- Ujævn slid af sko
- Smerter i knæ, hofte eller ryg
- Generel ubehag ved gang eller løb
Knæproblemer, der skyldes fodstilling
Smerter i knæet kan have forskellige årsager, men ofte skal årsagen findes i din fodstilling. Falder din fod for meget indad (overpronation) eller går du for meget på ydersiden af foden (supinen), kan det ofte resultere i knæproblemer.
Hvor sidder smerten?
Hvis smerten sidder på siden af knæet ind mod det andet ben (1) eller nedenunder knæskallen (2) tyder det på, at din fod falder for meget indad (overpronerer). Hvis smerten sidder på ydersiden af knæet (3) tyder det på, at din fod supinerer (støtter på ydersiden af foden).
Sådan kan ZOLES såler hjælpe
Korrigering af fodstilling
Dine ZOLES såler bliver lavet til at korrigere for enten overpronation eller supination, afhængig af din fodstilling. Det reducerer unødig belastning af knæet.
Ondt i akillessenen
Smerter i akillessenen kan have flere årsager, men skyldes ofte overbelastning og problemer med den måde, kroppen bevæger sig på, såsom forkert eller ubalanceret bevægelsesmønster.
Her er de primære årsager til ondt i akillessenen
Overbelastning: Gentagen stress af akillessenen ved fx. løb på hårdt underlag eller intensiv træning kan overbelaste senen.
Forkert fodstilling: Hvis din fod ruller for meget indad (overpronation) eller udad (supination) under gang eller løb, skaber det en skæv trækning på foden. Denne skæve påvirkning kan forplante sig opad og skabe stress på akillessenen. Over tid kan dette føre til en betændelsestilstand i senen, hvis det ikke bliver afhjulpet.
Stive lægmuskler: Manglende fleksibilitet i lægmusklerne kan føre til øget belastning på akillessenen.
Uegnet fodtøj: Sko, der ikke giver tilstrækkelig støtte eller stødabsorbering, kan forværre problemet.
Sådan kan ZOLES såler hjælpe
Korrigering af fodstillingen: Dine ZOLES såler bliver lavet til at korrigere for enten overpronation eller supination, afhængig af din fodstilling. Det reducerer unødig belastning af akillessenen.
Stødabsorbering: Yderligere støddæmpning i sålerne absorberer stød og mindsker belastningen ved hvert skridt, hvilket aflaster akillessenen.
Hælløft (også kaldt hældrop): Hvis foden supinerer, laves sålerne med et hælløft, der vil reducere spændingen i akillessenen.
Ondt i skinnebenet
Der kan være flere årsager til smerter i skinneben, men ofte skyldes det at foden overpronerer, dvs. falder for meget indad under gang og løb. Når foden pronerer for meget, ændres belastningen på muskler, sener og ledbånd, der er forbundet med skinnebenet. Det kan føre til øget stress på skinnebenet og det omkringliggende væv, hvilket typisk resulterer i smerte og inflammation, kendt som skinnebensbetændelse.
Sådan kan Zoles såler hjælpe
Korrigering af fodstilling
ZOLES sålerne korrigerer og afstresser foden med en støtte under svangen. Støtten laves ud fra den enkelte fods anatomi og aktivitetsbehovet.